Her på siden sætter jeg gerne lidt ekstra fokus på håndværksfaget generelt. I denne artikel ser jeg nærmere på elektrikeren, som udføre mange vigtige opgaver ikke bare i dit private hjem, men i samfundet som helhed. Nogle af de ting jeg kommer ind på er:
- Hvad laver en elektriker?
- Hvad bruger en elektriker?
- Hvad betyder autoriseret elektriker?
En elektriker arbejder med elinstallationer i bygninger og ved udendørs belysning. Faget kan favne bredt og der er mange opgaver der skal udenføres af en elektriker. En elektriker kan udskifte og forbedre nuværende elinstallationer, en elektriker kan være med i udviklingen og designet af elinstallationer i nye bygninger, en elektriker kan rådgive og udføre grønne el-løsninger.
Hvad bruger en elektriker?
Der kan være meget værktøj der bliver brugt af en elektriker. Ofte er det dog mindre redskaber og ikke store bore- og skæreværktøjer som man måske forestiller sig når man ser en håndværker for sig, men mindre og mere fintfølende værktøjer.
Liste over elektrikerværktøj
Man kan opdele en elektrikers værktøj i flere kategorier, der er måleenheder, L-AUS værktøj der er værktøj der er sikkert at arbejde med når man arbejder med strøm og el-installationer, samt afisoleringsværktøj. Listerne herunder er ikke udtømmende, men fyldt med eksempler.
Måleinstrumenter:
- Installationstester
- Amperemeter
- Feltstyrkermåler
- Datalogger
- Søgeprobe
L-AUS værktøj (sikkert elværktøj):
- Tænger
- Skruetrækkere
- Knive
- Kabelsakse
- Topnøgler
- Festnøgler
- Sikringsudtager
- Sikkerhedsudstyr
Afisoleringsværktøj:
- Afisoleringskniv
- Kabelkniv
- Afisoleringstang
Det er meget værktøj der kan blive brug for når en elektriker går på arbejde, heldigvis fås det meste i værktøjssæt. Noget af værktøjet kan også være relevant for dig selv at have i hjemmet, til at udføre mere simple opgaver med elektricitet, som f.eks. montering af en ny lampe.
Hvad betyder autoriseret elektriker?
En autoriseret elektriker el. autoriseret elinstallatør, er en elektriker der har taget en længere uddannelse som elinstallatør. På denne uddannelse får man en autorisation og lærer en del mere om lovgivning på området, så du er sikret en sikker elinstallation der hverken er til fare for dig eller andre.
Det er derfor altid vigtigt at du finder den bedste elektriker (autoriseret el-installatør) nær dig, i værste fald kan det nemlig bliver meget dyrt for dig selv at få lavet dårlige og ulovlige elinstallationer i dit hjem, da forsikringen ikke dækker hvis det ikke er udført af en autoriseret el-installatør.
En elektriker er en vigtig del af håndværksfagene, og stort set alt hvad vi bruger mest i vores husholdning har brug for elektricitet. Der bliver ikke mindre brug for effektive og moderne el-installationer i fremtiden, hvorfor elektrikerens job også kun forbliver ligeså vigtigt, hvis ikke vigtigere.