Står du og er klar til at begynde på dit næste store byggeprojekt, bør du som det første bruge tid på at planlægge hele dit projekt. Selvom planlægning sjældent er den mest spændende aktivitet, bør man huske at gøre det til en prioritet. Planlægningen vil i mange tilfælde tage næsten lige så lang tid som selve udførelsesfasen, hvilket man blot må acceptere.
De vigtigste trin i din planlægningsproces
Der er en række forskellige trin, man skal overveje i planlægningsprocessen. Disse trin er blandt andet: formulering af din ide, byggetilladelser, selve projektet og din økonomi, disse trin er relevante områder inden for ethvert byggeprojekt. Rækkefølgen for disse trin kan dog også være vigtige, da man i første omgang bør få styr på selve ideen til dit byggeprojekt.
Din ide
Inden du begynder på for meget, bør du først beskrive din ide. Dette indebærer blandt andet: hvad er dine ønsker, dine behov, dine krav og hvilke eventuelle problemer der kan forekomme. Derudover bør du også fastlægge en tidsramme, så du har en ide om hvornår dit projekt er færdigt. Efter din idefase skal du kunne beskrive præcis hvad du gerne vil ende med. Du kan derfor med stor fordel bruge tid på at søge inspiration online.
Jo mere specifik en ide du får udarbejdet, jo nemmere bliver det for dig selv og andre personer at komme i gang med dit projekt.
Budget
Det er også vigtigt at du er opmærksom på hvad dit budget er, for uden penge er det ikke nemt at påbegynde sit byggeprojekt. Hvis du lægger et budget, kan du nemt skabe dig et overblik over, hvor mange penge der er behov for. Vær dog opmærksom på, at der i en stor del af projekter kommer til at uforudsete udgifter, så forsøg til bedste evne at overveje dette når du lægger dit budget. Hvis du ikke har en opsparing, kan du have mulighed for at ansøge om et lån. Har du en opsparing, eller nok disponibel indkomst, kan du derimod være heldig og slippe for at optage lån til dit projekt.
Projekt
Hvis du skal i gang med et større byggeprojekt, kan det kræve at du skal have en byggetilladelse. Det er vigtigt at du indhenter din byggetilladelse i god tid. Dette gør du ved at kontakte din kommune, med en grundig beskrivelse af dit projekt. Det kan tage længere tid at få behandlet en ansøgning, så søg i god tid, og vær tålmodig.
I din projektfase bør du skitsere alle dine valgte ideer og løsninger ned, både på tekst og tegninger, har du udfordringer med dette, kan du eventuelt konsultere med en arkitekt eller bygningssagkyndig.
God arbejdslyst!